mennesker

støtte i egen bolig

Mød tre af de unge, som PotentialeHotellet støtter i egen bolig

PotentialeHotellet har siden 2016 arbejdet med unge hjemløse. Vi er et forsorgshjem, som samtidig tilbyder efterforsorg, og vi har derfor stor erfaring med at støtte socialt udsatte i egen bolig.

Vores borgere har typisk et omfattende misbrug bag sig, og kommer til os fra hjemløshed eller ophold på skiftende forsorgshjem, indlæggelser på psykiatriske afdelinger mv.

Nogle har bekymrede pårørende på sidelinjen, der kan være en del af dynamikken.

Vi arbejder ud fra tilgangen ‘Housing First’, og har altid fokus på borgerens ressourcer til at forandre sit eget liv. Vi tilpasser indsatsen derefter, og arbejder ud fra, at vi ser borgeren som den centrale aktør og vidensperson, som vi understøtter med fokus på egne ressourcer.

Nogle af vores unge fortæller her om erfaringerne med PotentialeHotellet, når det gælder støtte i egen bolig:

Malthe, Emil eller Victor

malthe

På dagen for dette interview fylder Malthe 25 år. Han er træt efter en sen arbejdsdag, som blev til nat på The Old Irish Pub, fordi nyudsprungne studenter vrimlede ind. Så må man blive på jobbet, når man i løbet af få måneder har arbejdet sig op fra afrydder til souschef.

For snart otte måneder flyttede Malthe i egen lejlighed med støtte fra PotentialeHotellet. Efter en turbulent periode var han klar til at starte på en frisk i en ny by.

”Jeg sagde ja til støtte, fordi jeg ikke kendte så mange her i byen. Max fire mennesker, tror jeg. Så jeg var bange for at blive ensom,” fortæller han.

Aftalen blev, at en medarbejder fra PotentialeHotellet nu kommer hos Malthe for at støtte ham. I starten handlede det især om at holde lejligheden, men efterhånden er relationen mere et sikkerhedsnet, hvor PotentialeHotellet hjælper Malthe med at fastholde den gode gænge, han er kommet ind i.

”Det er rart at have en at snakke med, når der er noget, fx familieproblemer. Det har stor betydning med den sludder, når jeg har brug for det. Det ville være dumt ikke at tage imod tilbuddet om støtte, fordi PotentialeHotellet er mit sikkerhedsnet. Det er et sted, jeg altid vil huske, fordi de har hjulpet mig videre. De hjalp mig op på hesten, da jeg var længst nede,” forklarer Malthe.

Livet har ændret sig
Støtten har hjulpet Malthe med at føre sine planer ud i livet. Han er en åben person, der ikke er bange for at gå hen til folk, som han ikke kender i forvejen. Derfor søgte han job i en lokal pub, hvor han kunne lære nye mennesker at kende. Han blev afrydder, og arbejdede sig derefter videre til at blive bartender. Og hans indsats blev belønnet for en måneds tid siden, da han blev souschef. Nu er det Malthe, som skal holde styr på en masse praktiske opgaver i hverdagen. Det er han blandt andet god til, fordi han har nemt ved at vende sin døgnrytme, og dermed være klar, når der er travlt på pubben.

Livet har ændret sig markant for fødselaren, som i aften skal fejre sine 25 år med gode kolleger.

Anonymiseret case – Malthe er ikke den interviewedes rigtige navn

emil

”Jeg begyndte at se mig selv i andre, ældre hjemløse, og vidste pludselig, at jeg ikke vil være som dem,” fortæller 24-årige Emil, som sidste år flyttede fra Jylland til Fyn for at starte på en frisk.

Emil er i gang med en uddannelse i bygningsservice hos TAMU i Odense. Siden han flyttede i egen lejlighed, har han fået støtte fra PotentialeHotellet. Men faktisk har han flere gange tidligere forsøgt at flytte fra hjemløshed eller forsorgshjem til sit eget sted. Hver gang er det glippet for ham at fastholde boligen; forrige gang sagde han det endda på forhånd: ”Det her kommer til at gå galt”.

Det fik han ret i, men denne gang er det anderledes. Han har nemlig fået støtte til at klare sig: Der er bygget en bro fra hjemløshed, over forsorgshjem, til en hverdag, hvor han nu passer sin uddannelse og oplever, at tilværelsen kører for ham.

”For mig er det vigtigt, at min støtteperson fra PotentialeHotellet sikrer sig, at jeg har det godt. Det får mig til at fortsætte med det, som jeg er i gang med. Jeg diskuterer det jævnligt med mig selv: Hun kommer her for min skyld, og derfor skal jeg holde fast i mine mål,” forklarer Emil.

Han fortæller, at han er blevet mere voksen, og bedre til at tage mod hjælp. Før var han ligeglad.

”Men jeg begyndte at se mig selv i andre, ældre hjemløse, og vidste pludselig, at jeg ikke vil være som dem.”

Pludselig kan man selv
Efter denne erkendelse kom en svær periode med afgiftning, som blev afløst af planer for fremtiden. Emil boede en periode på PotentialeHotellet, inden han flyttede for sig selv med en fast aftale om støttebesøg to gange ugentligt. 

”Det styrker mig, at hun kommer. Jeg får hjælp til praktiske ting, fx at ringe til nogen. Men jeg får også bekræftet det, jeg kan. Jo flere gange hun kommer, jo mere kan jeg mærke, at jeg kan selv,” siger Emil og forklarer, at han ikke er så god til at huske, hvordan tingene har været.

”Jeg har brug for hjælp til at huske, hvor kom jeg fra, og hvordan mit liv også kan være. Jeg skal hele tiden være bevidst om, at jeg står her i dag. Når jeg er i ting, er jeg der bare, men når min støtteperson kommer, så får jeg sat ord på, hvad der er sket, og hvad jeg selv kan gøre for at holde fast i det, jeg kan nu.”

Nu får Emil kun et besøg hver anden uge, fordi støttepersonens rolle er ændret i takt med, at han kan mere på egen hånd.
Hun forklarer, at det er vigtigt at have nogen ved sin side, når man skal skabe forandring; at det er lidt ligesom at lære at cykle, hvor man skal træne selv for at nå sit mål om at kunne. Som støtte gælder det om at være et spejl, der hjælper med at se gamle tankemønstre, så man kan ændre dem. PotentialeHotellet er besøgende på en rejse, som er Emils egen – og som han er blevet rigtig god til at gennemføre.

”Støtten betyder alt for mig. Det er som en ven, der vil mig det godt, og jeg føler mig ikke overvåget. Egentlig er det nederen i starten, for man vil jo videre med sit liv; bare væk. Men det er godt at flytte langsomt, og derfor vil jeg altid anbefale andre at tage imod sådan et tilbud. Det afhænger selvfølgelig af, hvem man selv er, men jeg synes, man skal få al den hjælp, man har brug for. Det giver struktur, og til sidst kan du bare sige alle de gode råd til dig selv; så kan man støtte sig selv.”

Anonymiseret case – Emil er ikke den interviewedes rigtige navn

victor

Victor får støtte til at skabe struktur i hverdagen. Det kan være svært at stå op og gå ud i verden. Til gengæld går han højt op i at skabe hygge i sin egen lejlighed.

Hjemme hos Victor er der mange småting. Han går op i indretningen og for ham er ting ikke tilfældige. Victor er en samler, der værdsætter gaver og gode minder; de skal have en plads i hans lejlighed. Men sådan har det ikke altid været, for det er nyt, at han har sit eget sted. 

Efter perioder med hjemløshed og ophold på forsorgshjem, får Victor nu støtte fra PotentialeHotellet tre gange om ugen til at strukturere sin hverdag, som i perioder er fyldt med et meget stort alkoholforbrug. Indimellem er der brug for et besøg mere, og Victor bruger også muligheden for at kunne ringe til PotentialeHotellet.

”Jeg ringer derud, både når det går skidt og godt, fordi jeg føler mig tryg ved dem,” siger han og forklarer, at den ugentlige støtte dækker over meget forskelligt.

”Det er hjælp til lavpraktiske ting som at vaske tøj eller tage opvasken, for det har jeg svært ved. Jeg er måske lidt doven i det, men det er ikke altid med vilje. Og så er det hjælp til at få mig op og afsted til ting, så jeg har noget at stå op til, frem for at blive i min hvide hyggelige hule.”

Nogle dage er man lost
Noget af det, som Victor skal stå op til, er et forløb med hjælp til uddannelse. Han har 9. klasse, men droppede ud af gymnasiet og kom ikke i gang derefter. Nu er han startet i et forløb, som faciliteres af fodboldklubben FC Midtjylland.

Støttemedarbejderen fra PotentialeHotellet hjælper ham med at komme afsted, og hun er samtidig god at snakke med om, hvordan han har det.

”Hun kender mig godt nok til at vide, om det er en dårlig dag, hvor jeg trænger til en krammer eller til en snak. For jeg kan godt være lost nogle dage, og andre gange er jeg King of the World,” smiler han og suppleres af sin støttemedarbejder:

”Victor skal have hjælp til at tage hånd om sit eget liv og finde ud af, hvad han selv synes. Det gælder om at give ham selvindsigt, så han kommer til at stå stærkere.”

Hun fremhæver, hvordan han er igangsætter, fx i forhold til at bo pænt, og ved at spice færdigretter op med krydderier og gøre lidt ekstra ud af sin mad. Hun kan se, at han er på vej, men Victor selv er ikke i tvivl om, at han har brug for støtte i en rum tid endnu. Derfor vil han også anbefale støtte i hjemmet til andre. Men kun, hvis de selv føler, det er det rigtige:

”Man skal ikke presses til det, for så tror jeg ikke, det gør noget godt. Og så skal man have en god relation til dem, der kommer – ligesom jeg har.”

Anonymiseret case – Victor er ikke den interviewedes rigtige navn